Vaner og vanetænkning være indgroede og sejlivede, både i den enkeltes hverdag og i grupper og organisationer. Hvis man forsøger at flytte eller styre dem med gammeldags metoder – “pisken” og “guleroden” – vil man ofte opleve forbigående succeser på den korte bane, som bare ikke har gennemslagskraft på længere sigt. Dette fænomen er velkendt for de fleste som selv har prøvet at gå på slankekur etc. Det afspejler noget almenmenneskeligt.

Heldigvis findes der andre tilgange til forandringsprocesser, hvor man mobiliserer de stærke underliggende kræfter bag vaner og grupper i stedet for at modarbejde dem. Ny forskning i flere felter har givet systematisk og konkret viden om hvordan det kan hjælpes på vej.

I foredraget deler jeg indsigter fra denne forskning og konkrete eksempler fra min egen forskning ved Københavns Universitet som førte frem til udformningen af Delta-Programmet. Jeg forbinder de videnskabelige perspektiver på vaner og livsstil med dialog om dagligdags erfaringer, og giver eksempler på greb og metoder der understøtter arbejde hen imod sunde bæredygtige forandringer.

En eksistentiel udforskning af hvad der sker, når vi spørger – og måske svarer – om hvad der giver betydning til hele livet eller bestemte ting.

Er det en privat sag, eller kan vi blande os i hinandens mening? Er der gode og frugtbare måder at dele mening?

Jeg introducerer nogle ideer om mening, fra klassisk og moderne filosofi, som kan bruges ind i en levende nutidig dialog.

Arbejde er blevet noget andet end det var tidligere i historien – det er på én gang blevet en meget større og en meget mindre del af tilværelsen. Vi oplever præstationspres indefra og udefra som aldrig før, og det ligger i tiden at vi ikke bare skal løbe stærkt og løse komplekse opgaver, men også helst opnå personlig selvrealisering gennem arbejdet og karrieren. Samtidig er vi begyndt at tale om mentalt helbred som noget (inden i os) der kan trues af ydre kræfter i form af arbejde, om work-life balance, og om jobs som en serie midlertidige engagementer ved siden af det egentlige, private liv. Og lurende i den måske ikke så fjerne horisont ligger den globale cyber-revolution af produktions-systemer som kan føre til en meget reduceret efterspørgsel efter menneskelige hjerner og hænder.

Oplægget går filosofisk i dybden med hvad vi egentlig kan, vil og føler omkring arbejde og værdiproduktion i den moderne tilværelse. Livsperspektiverne, filosofien og historien er med for at åbne fælles rum for refleksion – ikke som færdige svar, men mere som grobund for både humor og dialog. Sidst men ikke mindst der vi på en række praktiske bud på at fremme dimensionen af mening i jobs og arbejdsrelationer.

Arrangementet egner sig som indgang til visions- og missions-processer, og i det hele taget til at reflektere som team – med højt til loftet.

Dette foredrag præsenterer forskning i dynamikken i gode samarbejdsforløb og vellykkede teams, og hvilke faktorer der kan støtte eller hæmme det velfungerende arbejdsfællesskab. 

Her kommer vi blandt andet ind på det vel nok største data-funderede studie af teams – nemlig Googles studie af 182 forskellige teams og hvad de fandt som forudsagde præstationsniveauer, innovation og arbejdsglæde. Blandt andet kommer vi ind på betydningen af ligheder og forskelle indenfor et team, og på hvilke succeskriterier det er frugtbart at anvende. 

Hvis foredraget holdes i en organisation, lægger det op til en diskussion om hvordan denne viden kan implementeres der.  

“Mindfulness” står for en familie af meditations-metoder som i dag er blevet velkendt som effektiv stressreduktion og sundhedsfremme. I de seneste år taler man desuden i stigende grad om “compassion” metoder hvor man bl.a. træner evnen til at arbejde med forståelse og indføling for andre mennesker uden selv at brænde ud.

Mindfulness og compassion er langt mere end afstressning – det er en måde at komme i kontakt med erfaringer og perspektiver som kan gøre tilværelsen større og rigere. Det fulde udbytte i arbejdssammenhæng handler måske mere om kreativitet, inspiration og vågenhed for andres perspektiver, end det handler om sundhedsmæssig brandslukning eller optimeret præstation målt på gamle målestokke.

I dette foredrag går vi i dybden, så man både får et fascinerende indblik i metodernes historie og filosofi og en hands-on indføring i hvordan de fungerer og integreres i praksis.

Foredraget introducerer moderne mindfulness-metoder og deres rødder i klassiske traditioner.

Vi tager udgangspunkt i et par praktiske “smagsprøver” som egner sig lige godt for begyndere og super-erfarne, og viser hvordan de kan åbne en udforskning og nytænkning af eksistentielle og livsfilosofiske spørgsmål. 

Vi ser også på hvordan mindfulness er forbundet med religiøse forestillinger og traditioner på den ene side, og videnskabelige teorier og forskningsprojekter på den anden. 

Endelig inviterer vi til en refleksion over om mindfulness-metoder i sig selv rummer noget filosofisk – om de måske endda kan hjælpe vores filosofiske forståelse af livet og verden på vej.

Vi ændrer os med alderen, men ændringerne behøver ikke kun handle om tab af kræfter og ressourcer.

Dette arrangement ser på hvordan man støtter teams og arbejdspladser i at blive et sted hvor man kan trives og udvikle sig menneskeligt. Vi lægger grunden med  en videnskabeligt funderet forståelse af alders-forandringer, og samtidig vores kapacitet til at udvikle mange slags “intelligenser” – sociale, kropslige, sproglige, menings-mæssige – livet igennem.

Menneskets evolutionære succes er nært knyttet til vores kognitive færdigheder og store hjerne. Dette har været velkendt i mere end hundrede år, men ny forskning har gjort det stadig mere klart at det først og fremmest handler om en helt bestemt form for kognition som vi bruger mange ressourcer på: evnen til at forstå hinanden og arbejde sammen. Det er afgørende for os at skabe fællesskaber som er præget af tillid og at kunne identificere os med fælles bestræbelser. Og vi udfordres i stigende grad i landskaber med komplekse foranderlige sociale netværk og mere eller mindre langsigtede fælles målsætninger på flere niveauer. 

Gruppedynamik er det vigtige forskningsfelt som kortlægger velfungerende og dysfunktionelle mønstre i fælleskaber – herunder deres inklusion af et “os” og deres udgrænsning af “de andre”, og dertil hørende symboler og værdier.

I foredraget præsenterer vi en række hovedindsigter fra den klassiske gruppedynamik (Lewin, Bion mfl.), fra humor-forskning og fra nutidig social-kognitiv forskning. Vi lægger især vægt på de resultater og metoder som kan bruges i praksis til at bevidstgøre og understøtte elementer af levende og intelligente fællesskab.

Dette foredrag er en lystrejse de store fortællinger om verdens indretning.

Med en række farverige eksempler ser vi på forholdet mellem religiøse til videnskabelige verdensbilleder, og på de voldsomme skred i videnskabelige forståelser af naturen, som er sket og stadig sker i nutiden.

I hele galleriet fra græske guder til kvantemekanik og Big Bang vil foredraget først give historisk og videnskabelig baggrund. Derefter tager vi en dyb indånding og kontemplerer sammen over betydningen for menneskers og andre væseners plads og betydning.

Undervejs er der stor chance for at observere både gyset ved at kigge ned i uendelige afgrunde, og varmen ved at nære omsorg.

Hvad er tid? Dette foredrag giver et overblik over de spørgsmål om tid som klassisk og moderne filosofi har rejst. Kan det tænkes at tiden har en begyndelse? Hvad vil det sige at tiden går, og at den går i en bestemt retning? Har hele universet samme tid eller er der forskellige tider? 

De filosofiske spørgsmål om tid kommer ikke ud af den blå luft, de er opstået i lyset af konkrete videnskabelige problemer og menneskelige erfaringer. Foredraget følger nogle af de religiøse, tekniske og menneskelige dagsordener som lever – ofte underforstået og skjult – i forskellige måder at tale om tid.

Undervejs introduceres hovedtræk i relativitetsteoriens, kvantemekanikkens, fænomenologiens, eksistentialismens, kristendommens og buddhismens måder at tale om tid – på en måde hvor alle kan være med. Og det hele forbindes til en fælles refleksion over almenmenneskelige erfaringer af liv, død og foranderlighed.

En introduktion til buddhistismens kernestof – hovedskoler, hovedtanker, og ikke mindst hovedtyper af praksis. 

Vi stifter bekendtskab med en helt enkel buddhistisk grund-praksis i form af en mindfulness-meditation, som er egnet til at give konkret og livsnær mening til et bundt af begreber om forbundethed, lidelse, afhængighed, frihed og medfølelse som ellers kan virke abstrakte eller sågar livsfjendske.

Vi ser også på den måde det buddhistiske kernestof er blevet formet af en historie hvor buddhismen gentagne gange har fundet nyt liv i en meget anderledes kulturel kontekst end dens oprindelige – og på de problemer og muligheder som udfolder sig omkring en tilblivende buddhistisk kulturstrømning i vores vesterlandske eller globale kultur.

De buddhistiske traditioner er rige på psykologiske og filosofiske indsigter og metoder, som vi i vesterlandet er begyndt at lære lidt at kende, bl.a. i form af mindfulness. Dette foredrag giver et overblik og indføring i centrale anliggender som foranderlighed, medfølelse, jegløshed og forbundethed – og centrale ideer som “de fire ædle sandheder”.

Stoffet præsenterers i en moderne historisk-kritisk ramme, samtidig med at dets relevans og dybde i forhold til almenmenneskelige erfaringer bliver udforsket. Foredraget er ikke missionerende – det mener jeg faktisk slet ikke den buddhistiske tradition lægger op til – men nysgerrigt og dialog-åbnende.

Med Freud – og senere med Jung, Rogers, Beck, Bateson og mange andre – er der opstået et praksis-felt af sundhedsarbejde for psyken, som ikke har eksisteret før. Heller ikke selv om der fx i antikken og i renæssancen blev talt og skrevet meget om både sjæle, sygdom, sundhed og lægekunst. På Freuds briks blev en ny, forgrenet og yderst indflydelsesrig kulturstrømning til, og sammen med den en klase af frugtbare spørgsmål om hvad det vil sige at trives som menneske. Ideen om det ubevidste, og arbejdsformer der vil analysere det frem eller navigere i forhold til det, spiller en nøglerolle.

Vi udforsker nogle af rødderne – hvad der ledte frem til innovationen på Freuds briks. Vi ser også på frugterne – de skoler, tanker, professioner og arbejdsformer som er vokset ud derfra, nogle gange kontinuert og andre gange i opbrud. Vi ser også på det flertydige forhold mellem psykoterapi og videnskab.

Dette foredrag er en optakt til mit kursus om psykoterapiens idehistorie og praksisudvikling, men det kan sagten stå alene.

Buddha står for det at vågne op i tilværelsen – den bogstavelige betydning af ordet buddha er faktisk “den vågne”. Vågenhed forstås som noget stort og gennemgribende, en modgift mod en sovende og illusorisk måde at være til på. 

Grundtvig står for en opvågnen i fællesskabet. Afgørende er at tale og lytte fra hjertet, og at overkomme indelukkethed og smålighed. For Grundtvig er det også centralt at det ægte åndelige er levende, kropsligt og poetisk.

Vi udforsker hvad de to har med hinanden at gøre,  hvordan de kan få det, og hvad de kan hjælpe med at bringe frem i hinanden. Jeg fortæller også om konkrete farverige erfaringer fra et pilotprojekt med at etablere en Buddhistisk-Grundtvigsk højskole.

Alternativ behandling er et fascinerende felt af sundhedsarbejde udenfor vores gode, masseproducerende statslige sundhedssystem. Behandlingsformerne er en farverig vifte af praksisser, som typisk involverer empatisk kommunikation, kropserfaringer og sære forklaringer som ofte klinger videnskabeligt uden at være helt på linje med såkaldt “konventionel” medicin og biologi. De fleste brugere er yderst tilfredse selv om de skal betale af egen lomme.

Dette foredrag starter med et konkret overblik. Hvor udbredt er alternativ behandling. Hvad er de udbredte former, hvad laver de alternative behandlere typisk med deres patienter, hvad får patienterne ud af det.

Derefter ser vi på det fascinerende flertydige forhold mellem videnskab og alternativ behandling, med udgangspunkt i min egen tidligere forskning ved AU og KU og en række andre forskningsprojekter på feltet. Der lægges op til en diskussion om hvilke slags viden om alteriativ behandling det er værdifuldt at producere, og hvad der skal til for at det sker.