Dialog med Jacob Aremark – en af hovedkræfterne på kurset “Visdom i Virkeligheden” – Danmarks Kontemplative Højskole, 11-13 oktober.
Danmarks Kontemplative Højskole er et spirende og eksperimenterende projekt, som allerede i en årrække har holdt sommerhøjskole-uger “Buddha og Grundtvig i Sommerlandet”.
På kurset “Visdom i virkeligheden” går vi benhårdt og nysgerrigt efter en visdom som kan gøre en forskel i vores tids virkelighed – en visdom som ikke bare er en mental færdighed men noget der lever i dagligdagen, i kroppen og i vores relationer.
Vi er heldige at have Jacob Aremark med på lærer-teamet. Jacob kommer med en baggrund som både filosof og mangeårig lærer i Aikido, yoga og andre krops-kontemplative metoder, og hans sessioner vil både give praktiske introduktioner og eksistentielle udforskninger af, hvordan og hvornår visdom kan trænes – med kroppen.
Vi satte os sammen med Jacob i det kontemplative bibliotek, for at tage et smugkig på hvad træning i visdom – med kroppen – kan betyde, og hvordan vi kan fordybe os i det på det på højskolekurset.