Dette her blev sidste gang jeg så Bruno Latour, min mentor og ven, min ph.d.-skyggevejleder og filosofiske sparringspartner. Vi er i gang med at plante et Mols-æbletræ i haven ved hans fantastiske sommerhus i midtfrankrig. I forbindelse med plantningen lavede vi et eksistentielt interview – som jeg altid gør når jeg er ude og lave Mols-æble-plante ceremonien – om hvad det vil sige at have rødder, stamme, blomster og frugt i tilværelsen. Det er drønhårdt at transskribere interview’et, så det har desværre fået lov til at ligge i en årrække, men nu er det pludselig blevet meget lettere med AI-værktøj, så jeg giver det et skud igen. På min blog kan man se lidt billeder og resumeer fra æbleplante-rejsen ned igennem Frankrig for snart syv år siden, vi plantede også på tre andre fantastiske steder – hos David Hykes, hos Amy Varela og hos familien Laborde.
Bruno døde jo desværre for et par år siden, alt for tidligt. Der hvor jeg står og storsmiler på billedet, havde jeg da regnet med at komme tilbage og stå med ham og smage hvordan Molsæbler modner i Auvergne, sådan cirka i år. Men der er mange slags frugt. Forbindelsen kaster stadig magiske gnister af sig – på grund af nogle gamle konferencebidrag er jeg lige blevet inviteret til at skrive en artikel til et amerikansk videnskabeligt matematik-tidsskrift, af alle ting. Om sammenhængen mellem universialitet og konstruktion. Det er lidt af en udfordring, men jeg kan selvfølgelig ikke modstå fristelsen. Jeg kan også mærke eller høre temmelig detaljeret hvad Bruno ville have sagt om sagen, og holde kontemplativ dialog med ham om det, og så kan jeg jo skrive derudfra.